Fagerhult.dk / Lysberegning / Lys og sundhed
 

Ljusplanering
DIALux
Nerladdningar
LCT
LCC Energidirektivet
E-sense
VBE-index
AQ-index
Ljus och hälsa

 


Avanceret
 

 


 




En forskningsstudie

Nu er der nyt håb for alle, som føler sig uoplagte, især i løbet af vinterhalvåret. I samarbejde med Fagerhult har Lunds Universitet gennemført en undersøgelse om, hvordan kunstigt lys kan påvirke vores oplagthed og velbefindende. Konklusionen er klar: tag større hensyn til det omgivende lys, og øg de anbefalede lysniveauer. Fagerhult har taget fat i resultaterne og driver udviklingen af belysning for at forbedre sundheden.

Undersøgelsen, som hedder “Omfältsluminansens och färgtemperaturens betydelse för vakenhet, välbefinnande och prestation”, er udarbejdet af Lunds Universitet i samarbejde med Fagerhults Belysning med bidrag fra Statens Energimyndighet i Sverige og Bertil & Britt Svenssons fond for belysningsteknik. Projektet er rettet direkte mod den svenske nationale miljømålsætning, delmål 15, Godt miljø i bygninger, samt to underliggende delmål, Brug af energi m.m. i bygninger og Bygningers indvirkning på sundheden. Projektet er et led i arbejdet med at skabe større færdigheder, som kan bidrage til et optimeret belysningsmiljø og være med til at opfylde målsætningerne.

Undersøgelsen har været ledet af projektleder, dr. phil., docent Thorbjörn Laike fra Institutionen för arkitektur på Lunds Tekniska Högskola under Lunds Universitet, Tommy Govén, belysningsteknisk chef og forskningsansvarlig på Fagerhult AB, MD, ph.d., overlæge Baba Pendse fra Institutionen för psykiatri på Lunds Universitet og MD, ph.d., docent, overlæge Klas Sjöberg fra Institutionen för medicin på Lunds Universitet.


 




© Fagerhult Til toppen
Kontakt os