Den reneste kilowatt-time er den, som ikke skal produceres

Det er som bekendt ikke bare fremstillingen af et armatur, som påvirker udslippet af CO2. I løbet af sin 20-årige levetid antages det, at produktet vil blive anvendt i 50.000 timer (iht. energidirektivet er belysningen på et kontor tændt i 2.500 timer/år, og vi regner med 20 års anvendelse). Og nu kommer vi til det interessante, for her kommer energiforbruget ind, og det er direkte forbundet med udslippet af CO2.

Hvis vi antager, at vi bruger et armatur uden styring med en virkningsgrad på 70 %, vil armaturet i løbet af 20 år forbruge 2.469 kWh, hvilket med et vesteuropæisk energimiks omfatter 1.272 kg CO2 (iht. EU 27 modsvares 1 kWh af 0,515 kg CO2). Hvis vi i stedet anvender et armatur med en højere virkningsgrad (90 %), vil vi sænke energiforbruget til 1.976 kWh og udslippet til 1.017 kg CO2.

I begge tilfælde kan vi reducere forbruget og udslippet med 57 %, hvis vi anvender e-Sense-armaturer med dagslys-, konstantlys og bevægelsesstyring. Selvfølgelig kan armaturerne også styres i større systemer. Det, der er vigtigt for miljøet, er, at man styrer dem!

Drivhusgasser er ikke bare kuldioxid

Til drivhusgasser henregnes kuldioxid, metan, dinitrogenoxid (lattergas) og fluorforbindelser. De har forskellig levetid i atmosfæren og har forskellig "effekt" som drivhusgasser. Kuldioxid, CO2, regnes for at være den største trussel. Ikke fordi den er den kraftigste, men fordi den er så almindelig. Kuldioxid dannes ved alle former for forbrænding, ikke kun ved forbrænding af fossile brændstoffer (olie, kul, gas). Ved forbrænding af biobrændsel regner man med, at den tilsvarende mængde kuldioxid, der dannes under forbrændingen, bindes i de organismer, som erstatter det, der forbrændes. Forbrændingen af fossile brændstoffer regnes altså for at være en af de store trusler.

Vanddamp (H2O)

- Udgør ca. 2/3 af den naturlige drivhuseffekt.
- Opfanger varme, som planeten udstråler, og sender den videre i alle retninger.
- En del af den hydrologiske cyklus.
- Menneskelig aktivitet tilfører ikke vanddamp til atmosfæren.
- Varm luft kan holde på mere H2O, så stigende temperaturer intensiverer klimaforandringerne.

Kuldioxid (CO2)

Mest problematisk, eftersom den forekommer i så store mængder. - Udgør ca. 70 % af udslippet (80 % i de industrialiserede lande).
- Bindes i planter og frigøres ved forbrænding eller nedbrydning ved tilstedeværelse af ilt.
- Anvendelsen af fossile brændstoffer frigør den kuldioxid, som engang blev

Dinitrogenoxid (N2O)

- Udgør 4-6 % af den øgede drivhuseffekt (ca. 6 % i de industrialiserede lande).
- Menneskeskabte kilder indbefatter gødningsstoffer, forbrænding af fossile brændstoffer og industriel kemisk produktion.
- Udledes naturligt fra have og regnskove samt bakterier i jorden.
- 310 gange mere effektiv end CO2 med hensyn til varmeabsorbering.

Metan (CH4)

- Udgør 20 % af den øgede drivhuseffekt.
- Dannes hovedsageligt ved formuldning, (dvs. nedbrydning uden ilt).
- Menneskeskabte udslip udgør størstedelen (risdyrkning, lossepladser, kvægdrift).
- Naturlige metankilder omfatter vådområder, termitter og oceaner.
- 21 gange mere effektiv end CO2 med hensyn til varmeabsorbering.

Fluorforbindelser

- Udgør 1,5 % af udslippet af drivhusgasser fra de industrialiserede lande.
- Kan forblive i atmosfæren i tusinder af år. Findes ikke naturligt.
- Anvendes i klimaanlæg og i elektronikindustrien og udledes ved fremstilling af aluminium.
- Klorfluorkarboner (CFC'er) nedbryder også ozonlaget.
- Begyndte at blive taget ud af brug efter Montreal-protokollen fra 1987.
- Op til 22.000 gange mere effektiv end CO2 med hensyn til varmeabsorbering.